Vi sejler ned ad åen...

Efter vores afsked med Muang Khua var det tid til at tage på en lille flodtur med kursen sat støt syd. Destinationen: Muang Ngoi Neua. Muang Ngoi Neua er en lille by, som for ti år siden havde ry for at være et tilflugtssted for opium-rygere og andre verdensfjerne typer. Meget har dog ændret sig på ti år, og byen har nu næsten lige så mange guesthouses som almindelige boliger, men priserne er stadig lave og kvaliteten på både mad og overnatning er helt i orden.

Muang Ngoi Neua

Ved vores ankomst blev vi hurtigt mødt af en gruppe af ældre damer, som energisk tilbød os forskellige versioner og priser på "guesthau". Vi valgte efter kort overvejelse et af de største komplekser i byen ved navn Rainbow House, hvor vi fra vores terrasse på 1. sal havde udsigt over floden. Selvom vi valgte at bruge 3 dage i byen, så var det egentlig ikke så fik kastet os ud i. Men det skyldes, at byen havde en sjælden kvalitet ved bare at være enormt afslappet. Ingen havde travlt med at komme fra eller til, og de mennesker som vi mødte var bare enormt rare og fede at være sammen med. Blandt andet mødte vi vores nye favorit-amerikaner; Justin, som er den guitarspillende troubadur i midten af billedet. Derudover havde vores guesthouse en jungle-kat i bur, som Tomas brugte meget tid på at prøve at forføre.

Byen bød derudover på flere ruter hvor de eventyrlystne selv kunne begive sig ud i retning af lokale stammer og minoritets-grupper. Personligt blev det mest til mindre gåture, hvor vi kunne nyde det billedsmukke landskab.

Det var også tydeligt, at brugen af andre rusmidler stadig er forholdsvis udbredt i Laos, på trods af, at regeringen officielt har forsøgt at slå ned på den udbredte handel - brugen af dem er ihvertfald noget som foregår åbenlyst.

Nong Khiaw

Efter tre dage i det lille afslappede paradis, var det endnu engang tid til at drage videre. Vi skulle med flodbåden én time for at komme til næste destination; Nong Khiaw. Byen er, ligesom Muang Khua, adskilt af en bro, som løber over floden Nam Ou. Til gengæld havde den mere at byde på, både i forhold til kulinariske oplevelser og kulturelle oplevelser.
Det er blandt andet her, at vi har fundet den største samling af gode spisesteder i Laos. Både fantastisk indisk og god Laos-inspireret madlavning er repræsenteret - og så er det tilmed billigt!
Her følger et par billeder af den, bogstaveligt talt, svedige cykeltur og spisning.

Derudover byder byen på den eneste "bar" i miles omkreds, som byder på både øl og "happy-shakes" - hvad der menes med det sidste er vi endnu uvidende om... Vi valgte endnu engang at tage det afslappet, og gå nogle ture i området, samt leje mountainbikes og tage en lille times tur, inden solen blev for skarp.
Alt i alt en dejlig afslappende by, som vi helt sikkert vil besøge igen, hvis vi får chancen.
På en sidenote skal det også siges, at vi mødte vores guitarspillende troubadur fra Amerika; Justin igen. Der blev udvekslet mange gamle "krigshistorier" over den lokale bryg, og det var med tungt hjerte, at vi endnu engang tog afsked med vores favorit-amerikaner i Asien.

Nu er næste stop "storbyen" Luang Prabang, som byder på et værelse med air-con, hurtigere internet og efter sigende mulighed for nybegynder-yoga - stay tuned!

Welcome to the jungle!

Så har vi efterhånden tilbragt nok dage i Laos til, at det bliver pinligt ikke at opdatere. Til vores forsvar skal det dog siges, at vi har været en uge uden internet. Vi kommer dog i dette indlæg omkring både MTB-ture, tordenstorme og flodlandsbyer omgivet af tæt jungle.

Huyi Xai

Vi rejste fra Chiang Rai over grænsen til byen Huyi Xai i Laos. Det er en lille uanseelig grænseby, som primært overlever på de mange tourister der tager på tur i Laos og foretager visa-runs til landet. Her fik vi både førstehåndserfaring med den famøse BeerLao, som er en af de største eksportvarer for landet, og tordenstorme, som heldigvis ikke er en vare som de prøver at markedsføre til resten af verden.

Luang Namtha

Vi blev dog kun i Huyi Xai en enkelt nat - mere ville være omsonst. Vi fik derfor prajet en bus til den lille by Luang Namtha, som viste sig at være noget af et backpacker-paradis; billig mad, mange barer og et enormt udvalg af trekking, cykling, sejling og klatring i området. Som gode danskere valgte vi selvfølgelig at leje to mountainbikes og begive os ud på de (til tider) vilde stier i området.

Vi fik dog også drukket lidt af den lokale spiritus; laolao, som ifølge chefen for miljøafdelingen i Luang Namtha var "medicine". Det er ihvertfald helt sikkert, at den har høj nok procent til at dræbe de fleste ting der kommer i kontakt med den, så som desinfektion er det sikkert fint! Vi blev i byen i tre dage, og hvis man pludselig finder sig selv i Laos, kan vi klart anbefale byen.

Muang Khua

Lille stille Muang Khua, som bliver delt af floden Nam Ou, havde ikke meget at tilbyde to unge mennesker som os - udover selvfølgelig afslapning og en konstant tilførsel af den gode lokale øl. Det er underligt, at selvom vi ikke har indtaget specielt meget alkohol indtil videre, så er det i høj grad en del af rejsekulturen i Laos. Og når øllen er så udemærket, er det da en kultur som vi gerne omfavner. Men selvom byen ikke kunne tilbyde mange aktiviteter, var den stadig billedsmuk.

Følg med næste gang, hvor vi finder endnu en skjult perle i hjertet af Laos og bliver angrebet af en flok blodsugende igler!

Helt ned i tempo i Chaing Rai

Vi har taget afsked med Chiang Rai for 4 dage siden, men det er ingen grund til ikke kort at opridse vores ophold der.

Chiang Rai er en lille afslappet by tæt på den laotiske græsne. Kaffebønner bliver dyrket i stort antal i området, og det bærer byen meget præg af, da den har et enormt stort antal små hyggelige caféer. Derudover er der mange smarte hippe-steder, Vespa'er, flere hjemmelavede fixie-cykler end man kan tælle og mere end en håndfuld folkevogns-rugbrød. Byen er med andre ord alt det, som mange unge københavnere gerne vil have; koffeinpåvirket, smart, hip og til at betale. Der var dog også visse meget asiatiske træk ved byen. Som f.eks. ur-monumentet som kl.7, 8 og 9 lyste op og spillede klassisk asiatisk musik, til stor fornøjelse for de thailandske tourister.

Et smukt og asiatisk monument til kongens storhed.

Kunst på en lille café med god icecoffee og mælke-frappe.

Vespa foran hipster genbrugsbutik.

Imellem kaffe-kopper, samtaler med lokale og tilflyttere og afslapning i poolen blev der dog også tid til at se lidt natur og kultur. Vi valgte, at leje en scooter og tage ud og se et vandfald, som lå omkring 15 kilometer fra byen. Vandfaldet var bestemt en stor oplevelse, men selve turen igennem skoven gjorde hele turen værd. Temperaturen var høj, men heldigvis var luftfugtigheden ikke helt ulidelig - I tilgift til turen fik Tomas også et kort glimt af en flyveøgle i flugt. Her er lidt billeder fra turen:

Vandring i den tætte jungle.

Vandfaldet ses imellem træerne.

En lille dukkert blev det da til!

En smuk, glad, svedig og våd kvinde.

Thai'erne tager forvirrende billeder ved vandet.

Nanna overvejer pointen ved de forvirrende billeder - endnu har hun intet svar.

Der skiftes til tørre shorts efter dukkerten.

Men vi nævnte selvfølgelig også noget med kultur. I dette tilfælde var det ikke en specielt planlagt kulturel tur, men i virkeligheden et besøg til en nationalpark, som bød på uforudsete asiatiske kulturindblik. Trods parkens lille størrelse bød den nemlig på en kunstudstilling af både moderne og klassiske kunstnere - de fleste kunstværker var fremstillet i træ. De seksuelle undertoner var tydelige i mange af værkerne, og ofte virkede de direkte vulgære. Men nok snak, jeg vil lade billederne tale for sig selv.

Mor med drengebarn på hovedet.

Han-aber med fast greb i hinandens ædlere dele.

Og på den note vil vi afslutte fortællingen om Chiang Rai; en lille by, som vi vil anbefale alle at besøge, hvis ikke for den smukke natur og den gode kaffe, så ihvertfald for den upassende kunst.