Yangon - Nu med internet!

Kære venner, familie og læsere...

Nu er der snart gået lang tid uden længere opdateringer, men vigtigst af alt uden billeder! Det agter vi at gøre op for i denne omgang, så hvis du er igang med at læse dette, så kan du lige så godt gå ud og sætte en kande the eller kaffe over, fordi nu er der hyggelæsning med billeder!

Vores tur i Myanmar startede med, at vi vandrede rundt i Yangons (tidligere Rangoon) gader for at få et indtryk af det land, som vi var ankommet til. Allerede her gik det op for os, at det på mange måder var et gammelt land, som prøvede at være moderne (læs: kopiere) - ofte med morsomme følger:

Derudover valgte internettet i Visa-automaterne i Yangon kollektivt at strejke den dag vi skulle afsted d.08.03, så vi blev nødt til at hæve penge i et rejsebureau til 10% i gebyr... Lidt en blakket start på turen nordpå, men nu havde vi nok penge på lommen til at købe selv den mest griske politimand af med.

Vi fik også her førstehåndserfaring med natbusserne i Myanmar, som er et helt kapitel i sig selv. Det kan opsummeres som følger; Meget lidt benplads, hullede veje og næsten 12-timers Myanmar-pop (karaoke)! Hvordan de lokale kan sove i larmen er en gåde for os, men vi fik ihvertfald meget lidt søvn på turen til Inle Lake.

Inle Lake viste sig, at være det mest tourist-tunge sted, som vi formentlig kommer til at besøge i Myanmar. Og det vil stadig sige, at der kun var cirka 100 tourister i hele byen, som nok tæller et par tusinde lokale. Allerede første dag fandt vi et godt lokalt spisested, som serverede gode salater - som man ikke blev syg af.

Vi skulle selvfølgelig have den obligatoriske bådtur. Til Nannas rædsel krævede det, at vi stod op allerede kl.5.30, men til vores store overraskelse, så var det faktisk velbegrundet, at turen var obligatorisk!

Men desværre var det så tørt, så båden gik på grund flere steder - men så var der da også grund til, at komme ud og få strukket benene...

Efterfølgende tog vi bussen mod Hsipaw, der lå oppe i bjergene, så temperaturen faldt med yderligere nogle gradere. Der skal dog ikke lyder nogen klager herfra, eftersom temperaturen nu man er tilbage i Syden er næsten helt ulidelig i denne tørke, 

Her var det, at ulykken indtræf. Nanna kunne allerede mærke det komme under busturen, og havde derefter kvalme i 3 dage og oppustethed. Tomas fik derimod den helt store omgang med den klassisk madforgiftning. Derfor er vores billeder herfra også sparsomme, da dagene primært bestod af at sove og... 

Patienten i sin sygeseng. Heldigvis med underholdning... 

Og sådan gik 2 dage, og så pludselig kom der er tidsrum, hvorpå vi begge havde det nogenlunde og besluttede os for at tage en tur rundt i en nærliggende landsby. 

Den samme "kunstpause" opstod ligeledes på 3. dagen og vi fik derfor faktisk set noget af byen, tiltrods for sygdom.

Nanna fandt en "kattekiste"

 Besøg i Hsipaws munkekloster, der havde inviteret hele byen til mad og festligheder, da nogle små munke på mellem 2 og 6 år skulle indtræde i munkeordenen. Her på billedet ses en af munkene bære en af børnene.

Efter munkeindvielsen gik vi rundt i landsbyen.

Landsbyen lå langs en flod, og børnene badede i den, da vi kom. De flygtede dog hurtigt, da de så to store hvide mennesker var på vej. Vi nøjedes nu kun med at soppe.

Naturen og menneskernes arbejdsdag er så langt fra, hvad vi kender. Så bare at gå rundt og kigge var nok til at beskæftige os i to-tre timer. Nok også det mest fotogene land vi nogensinde har set.

 Og så kunne vi vist heller ikke mere udenom gamle templer, så dem måtte vi da også se. Herefter vi være meget trætte og fandt os til rette hos Mrs. Popcorn, der havde lavet sine have om til shake- og frugt-sted. Rigtig hyggelig gammel dame, der efter sin mands død ikke kunne få økonomien til at hænge sammen med kun pension, og derfor kaldte stedet Mrs. Popcorn til ære for sin mand, der arbejdede på den nu nedlagt popcorn fabrik kun få meter fra hendes hjem.
Stedet blev heller ikke mindre hyggeligt efter vi fandt ud af hun havde 9 søde kælende katte. Vi blev enige om, at vi vist savner vores lille Ludvig lidt meget efterhånden.

En grim, men smuk oplevelse...

Vi har hoort nogle forfaerdelige rygter om, at det skulle vaere forfaerdeligt vejr derhjemme, og foraaret har svaert ved at vise sig. Derfor vil vi som lovet gerne fortaelle, at det selvfoegelig er bedre vejr her med 30 grader i dagtemperatur og ca. 20 om natten. Men det gode vejr er kun overfladen - Under denne gemmer sig en grim sygdom, ogsaa kaldet madforgiftning. Saa til alle jer, der indtil videre har taenkt: "Bare det var mig," saa vil dette goore en ende paa den lidelse. De sidste par dage kan beskrives med et ord: LORT.
Naar det er sagt, saa er Myanmar ellers et fantastisk land. Med temperaturer man faktisk kan holde ud om natten, og til dels om dagen.

Lige nu befinder vi os i noget af det nordligste man kan komme i Myanmar som tourist. Der er toert og stoevet, og vandstanden er paa sit laveste. Alligvel saa sprudler landet af energi og liv baade hos menneskerne og i naturen.

Landet som vi har moedt det indtil videre er en blanding mellem moderne- og middelaldersamfund. Man ser paa en og samme vej store lastbiler og okse-trukket vogne med hoe og bambus. Et meget maerkeligt land.

Myanmars mangel paa nymoderne teknik afspejler ligeldes vores blog de kommende 14 dage, da internettet simpelthen er for langsomt til at kunne oploade et billede til siden. Men det er vel ogsaa en del af charmen?

Naar teknologien fejler

Bangkok - Yangon (Myanmar)

Vi har nu vaeret 6 dage i Myanmar, og vi er klar over, at det er lang tid uden opdateringer. Vi tjekkede derfor ind paa den lokale netcafe ved Inle Lake, og giver et kort shout-out til alle derhjemme.

Myanmar virker paa mange maader som et helt andet asien, naar man kommer fra Thailand. Folk her har foerst faaet mobil-netvaerksdaekning for 6 maaneder siden, og stroemmen slaar fra i tide og utide. Det er med andre ord som Thailand var for 20 aar siden.

Til gaengald er folkene her rigtigt soede og imoedekommende, og mange steder endnu ikke lige saa paavirkede af den graadighed som tourisme foerer med sig.

Da nettet er saa langsomt bliver der ingen billeder i denne omgang, men vi glaeder os til at fortaelle om alt det underlige, smukke og anderledes ved Myanmar.

Et besøg på den thailandske riviera

Bang Saphan - Prachuap Khiri Khan

Billedsmukke strande og festival prægede turen til provinsen Prachuap Khiri Khan. Den mellemstore provins med omkring 500.000 indbyggere, som ligger ud til den thailandske golf bød på  flere fantastiske oplevelser og et par forskrækkelser på vores tur. Det centralt placerede tempels holdning til at frede aber prægede også både de lokale primaters opførsel og aromaen i området omkring templet.

Vi tog afsked med Rak og Bang Saphan, og fik en bus til provinsbyen Prachuap Khiri Buri. Hvad vi ikke vidste ved vores afgang var dog, at Røde Kors afholdt en stor årlig festival i byen indtil d.3 marts. Her var en lind trafik af lokale thailændere og thai'er på ferie - faktisk var der meget få vestlige tourister i forhold til byens fantastiske beliggenhed ved havet, og mulighederne for aktiviteter i området.

Dagen vi ankom brugte vi til at tjekke festivallen ud, da den kun lå cirka 1,5 km fra vores guesthouse. Og så var det i øvrigt første gang at vi prøvede en motorcykel-taxi med sidevogn!

Festivallen var bygget op med en alé af små boder, som solgte alt fra knive, mad, kæledyr og lokal beklædning, ud til vandet. Derudover var der to store scener og en masse mindre scener og områder, hvor der blandt andet var thaiboksning, musik og et lokalt hold-boldspil, som handlede om at få en gummibold i et ophængt net cirka 3 meter over jorden.
Da vi ankom til festival-pladsen var de endnu ved at opsætte boder og forberede deres optrædener på de store scener. Nanna brugte selvfølgelig tiden til at se hvor der kunne gøres et par gode handler i fremtiden.

Aftensmaden blev ligeledes indtaget på markedet og bestod af seabass krydret med blandt andet salt, hvidløg og fyldt med urter. Dertil en let anretning af ris-salat og en hel liter cola.

De næste to dage valgte vi at leje en scooter, for lettere at komme omkring i området. Her tog vi os tid til at tage nogle billeder af de lokale primater, de smukke strande og tage på trekking i en lille nationalpark i området. Man kan virkelig forstå, hvorfor thailænderne omtaler området og byen som den thailandske riviera.

Vores sidste aften i byen spillede på hele følelsesregistret; glæde, forelskelse, fascination og frygt. Vi havde valgt ikke at leje scootere sidste dag, så vi ville i stedet prøve at få den sidste shopping overstået og samtidig få så meget ud af festivallen som muligt.

I vores jagt efter nye boder faldt vi både over en lokal lampe-skærms-mager og samtidig den bedste udsigt over festivalområdet i hele byen.

Næste stop var thaiboksning, som startede med de yngste kæmpere - i dette tilfælde to drenge som vi vurdere til at være imellem 13-15 år gamle. Som alle andre sportsgrene startede turneringen med nationalsangen, hvor alle blev bedt om at rejse sig - nationalsangen lød i øvrigt som om, at den var indspillet på keyboard af en teenager med kun to fingre; meget autentisk!

Her er et par billeder af selve kampen, som blev vundet af "grønne shorts" på knockout.

Efter at have set to kampe, drukket cola af en plasticpose og spist en omgang nuddelsuppe var skyggerne ved at blive lange og det var tid til at tage hjem.
På vejen tilbage til vores guesthouse stopper Tomas pludselig Nanna, da han ser noget stort bevæge sig omkring ½ meter fra hende. Til vores store overraskelse er det en cirka 3 meter lang pythonslange, som ligger lige ved siden af fortovet, og som uden tvivl lever godt af den lokale flok aber. På trods af Nannas advarsler mener Tomas, at et billede af slangen er vigtigt for både blog og for at kunne verificere historien ved vores hjemkomst.
Desværre var Nanna ikke villig til at lægge sig ved siden af slangen, for at give et billede af størrelsen, men det håber vi at vores kære læsere vil bære over med.

Det var nok oplevelser for en enkelt aften, og dagen efter var vi også klar til at drage tilbage til Bangkok, og klare de sidste forberedelser inden vi tager til Burma/Myanmar.