Nu er der snart gået lang tid uden længere opdateringer, men vigtigst af alt uden billeder! Det agter vi at gøre op for i denne omgang, så hvis du er igang med at læse dette, så kan du lige så godt gå ud og sætte en kande the eller kaffe over, fordi nu er der hyggelæsning med billeder!
Vores tur i Myanmar startede med, at vi vandrede rundt i Yangons (tidligere Rangoon) gader for at få et indtryk af det land, som vi var ankommet til. Allerede her gik det op for os, at det på mange måder var et gammelt land, som prøvede at være moderne (læs: kopiere) - ofte med morsomme følger:
Derudover valgte internettet i Visa-automaterne i Yangon kollektivt at strejke den dag vi skulle afsted d.08.03, så vi blev nødt til at hæve penge i et rejsebureau til 10% i gebyr... Lidt en blakket start på turen nordpå, men nu havde vi nok penge på lommen til at købe selv den mest griske politimand af med.
Vi fik også her førstehåndserfaring med natbusserne i Myanmar, som er et helt kapitel i sig selv. Det kan opsummeres som følger; Meget lidt benplads, hullede veje og næsten 12-timers Myanmar-pop (karaoke)! Hvordan de lokale kan sove i larmen er en gåde for os, men vi fik ihvertfald meget lidt søvn på turen til Inle Lake.
Inle Lake viste sig, at være det mest tourist-tunge sted, som vi formentlig kommer til at besøge i Myanmar. Og det vil stadig sige, at der kun var cirka 100 tourister i hele byen, som nok tæller et par tusinde lokale. Allerede første dag fandt vi et godt lokalt spisested, som serverede gode salater - som man ikke blev syg af.
Vi skulle selvfølgelig have den obligatoriske bådtur. Til Nannas rædsel krævede det, at vi stod op allerede kl.5.30, men til vores store overraskelse, så var det faktisk velbegrundet, at turen var obligatorisk!
Men desværre var det så tørt, så båden gik på grund flere steder - men så var der da også grund til, at komme ud og få strukket benene...
Efterfølgende tog vi bussen mod Hsipaw, der lå oppe i bjergene, så temperaturen faldt med yderligere nogle gradere. Der skal dog ikke lyder nogen klager herfra, eftersom temperaturen nu man er tilbage i Syden er næsten helt ulidelig i denne tørke,
Her var det, at ulykken indtræf. Nanna kunne allerede mærke det komme under busturen, og havde derefter kvalme i 3 dage og oppustethed. Tomas fik derimod den helt store omgang med den klassisk madforgiftning. Derfor er vores billeder herfra også sparsomme, da dagene primært bestod af at sove og...
Patienten i sin sygeseng. Heldigvis med underholdning...
Og sådan gik 2 dage, og så pludselig kom der er tidsrum, hvorpå vi begge havde det nogenlunde og besluttede os for at tage en tur rundt i en nærliggende landsby.
Den samme "kunstpause" opstod ligeledes på 3. dagen og vi fik derfor faktisk set noget af byen, tiltrods for sygdom.
Nanna fandt en "kattekiste"
Besøg i Hsipaws munkekloster, der havde inviteret hele byen til mad og festligheder, da nogle små munke på mellem 2 og 6 år skulle indtræde i munkeordenen. Her på billedet ses en af munkene bære en af børnene.
Efter munkeindvielsen gik vi rundt i landsbyen.
Landsbyen lå langs en flod, og børnene badede i den, da vi kom. De flygtede dog hurtigt, da de så to store hvide mennesker var på vej. Vi nøjedes nu kun med at soppe.
Naturen og menneskernes arbejdsdag er så langt fra, hvad vi kender. Så bare at gå rundt og kigge var nok til at beskæftige os i to-tre timer. Nok også det mest fotogene land vi nogensinde har set.
Stedet blev heller ikke mindre hyggeligt efter vi fandt ud af hun havde 9 søde kælende katte. Vi blev enige om, at vi vist savner vores lille Ludvig lidt meget efterhånden.
Hej :-)
SvarSletHvor er jeg glad og letter over at høre fra jer. Hvor ser det fantastisk ud,og jeg fornemmer den kontrast som I beskriver på billederne. Her har vi det stadig koldt dog uden den store sne efterhånden. jeg har passet Elias de sidste par dage, og han er blevet rigtig stor og dygtig til mange ting.....ja, sådan er det nok at være omma :-)
Stort knus til jer.
mor