Og som navnet på vores blog indikerer fortælle om de prøvelser, der er opstået undervejs i vores forhold. For det var i Myanmar vi faktisk forstod, at det ikke bare var at tage pis på os selv, at vi mente forholdet stod sin endelige prøve på denne tur.
Vi tror dog ingen har lyst og tid til specifikt at høre om hver eneste skænderi, flotte mark eller søde burmeser, hvorfor vi har valgt at gøre turen op i op- og nedture.
Mega optur
- Da vi kom til vandfaldene ved Anisakan, som lå tæt ved Pyi Oo Lwin: De unge tyske fyre som hilste på os dernede, var meget rammende, da de sagde: "Welcome to paradise." Kortere og mere præcist kunne det næppe siges; Med et fald på omkring 30 meter ned i et stort bassin, som løb ud i mindre bassiner, som gradvist blev varmere, kom stedet i top tre af store naturoplevelser på turen!
- Bådturen ved Inle Lake: Til trods for, at det krævede, at vi stod op kl.5.30 om morgenen, så var det hele besværet værd. Når man har hele søens 116 kvadratkilometer for sig selv i de lokale fiskeres selskab, er morgenstunden og solopgangen næsten magisk.
- Hpa-an grottetur: I byen før Hpa-an møder vi to danske piger, der gerne vil på tur sammen. Turen er en halvdagstur som Nanna har forhandlet sig frem til skal koste hver deltager 30 kroner. Turen går i pick-up, der er hægtet fast til en scooter, hen over de meget dårlige burmesiske veje. Det bumper derfor en del, og Tomas er efter kun 10 minutter ved at være godt øm i hans lille benede ***. Heldigvis stopper vi ikke lang tid efter (20 min.) ved vores første stop to "swimmingpools" i sten, hvor de lokale børn og munke bader (ja, lidt underlig blanding). Her får de to danske piger og Tomas sig en dukkert i det dejlige kolde vand før turen går videre. Vi har aftalt vi skal 2 steder - og da det første allerede er overstået kan vi ikke helt forstå, hvordan turen kan tage 5 timer og tror derfor vi er ved at blive snydt. Vi prøver derfor at overbevise chauføren om, at han skal til mere end den ene grotte, hvorefter han svarer "Very far". Ja, ja... Men det viser sig fantisk at være sandt. En time senere efter tur hen over mark og grusveje er vi fremme... Til den smukkeste og største grotte vi nogensinde har set. Her kravler, sejler og trekker vi. Og vi kunne ikke andet end at skamme os lidt over vores mistro, da vi alle bliver enige om, at det er noget af det smukkeste vi har set på vores tur. Ja, en meget lang fortælling om noget så simpelt... Smuk natur og stilhed.
Optur
- Tomas fandt 20 kiat (Svarer ca. til 10 øre): En seddel som praktisk talt var værdiløs, fordi de ikke bruger mindre end deres 50-kyat-sedler. Inflation siger du?
- At bade i swimmingpool i Pyin Oo Lwins botaniske have, tiltrods for man skulle betale 1000 kiat for det (7 kroner).
Nedtur
- At blive filmet på grotte-tur: da Tomas og pigerne ville i vandet, besluttede en burmeser, at det var en gylden chance for at filme hvordan hvide mennesker bader. Nanna blev så forarget, at hun sendte damen med kameraet et dødsblik, hvorefter hun straks stoppede sit foretagende. Og for at være helt sikker på, at det ikke skulle gentage sig, så valgte hun at blive oppe på bredden og vogte over de andre svømme. Kommentaren fra Nanna lød "Det er jo det samme som, at jeg tager billeder af kvinder topløse på stranden. Sådan noget svineri!" (Men Tomas er jo også en flot fyr i bar overkrop)
Mega nedtur
- Sløj spand i Hsipaw: Ja, det lyder ikke rart, og tro os når vi siger; det var det heller ikke! En omgang madforgift førte til et sengeliggende par de næste fire dage. Tomas var klart hårdest ramt, med hvad han beskrev som "ydmygende afføringsvaner". Situationen blev ikke bedre af, at vi havde efterladt computeren i Yangon, så der var heller ikke megen underholdning at hente i hytten.
- Negative Nanna: Efter at have sagt "Hello" og leveret sit bedste falske smil til en lokal, bryder Nanna sammen. Befolkningens konstante kontaktsøgende adfærd i form af engelske gloser som; "Hello", "Good morning", "Goodbye" etc. (gerne råbt - også selvom der befandt sig en trafikeret vej imellem dem og os), giver Nanna en ubeskrivelig lyst til at vende hjem (til Thailand altså). Trangen vender flere gange tilbage, men bliver holdt i skak af Tomas-autoriserede slik & chokolade-indkøb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar