onsdag den 27. februar 2013

A stroll down memory lane...

Bang Saphan

Nanna har lige siden vi planlagede vores tur snakket om, at hun ville tilbage til Bang Saphan. Nærmere betegnet Bangburd, da Nanna og hendes familie for mere end 10 år siden mødte en Thai-familie hernede, som hun rigtig gerne ville se igen. Men Bang Saphan så langt fra ud, som det gjorde dengang ifølge Nanna. Heldigvis var familien og den 7 km. hvide sadstrand, der stadig - og det var, ifølge Nanna, således det hele værd. 
Stedet bød på strand, sol, snorkling, gensyns-knus, svenskere, sea-food og verdens grimmeste killing! Helt perfekt efter et par dage med by-liv i Nakhon Si Tammarat og Chumphon. 

Ejeren af resortet vi boede på ejede små killinger, der rendte rundt inde på hans kontor. Disse billeder er primært dedikeret til vores sygt katte-elskende nabo(er)


 Find 1 fejl


Endelig fandt Tomas en, der står ud fra mængden, ligesom ham selv.


Ligeledes fandt Nanna en hund hun kunne identificere sig med, eller i hvertfald havde lyst til at fodre med 2 pølser, da den havde kradset næsten al sin pels af pga. lopper og samtidig blødte i det ene øre. En meget rørt Nanna, der måtte overbevises længe om, at hun ikke var dens nye mor.


 Og så var der ellers bare tilbage at nyde stranden og den skønne natur.






Vi spiste hver aften på Tok og Laks restaurant (familien Nanna kendte). Her fik vi sidste aften en vildt lækker fisk med ris, der endnu er det bedste Sea-food vi har fået.


Tok og hendes søn sammen med Nanna, som hun var gravid med sidste gang Nanna var her.



 Snorkling-tur

På vej i en lille båd med 6 Asiater. Medbragt er dejlig fried-rice til frokost, is og masser af drikkevarer. 


Hvad vi laver, når man er på snorkel-tur. Svømme, dykke, se fisk og nyde solen på dækket... At nyde livet.










Hvad Asiater laver på en snorkel-tur... ???!!!!?? Flyde i overfladen og snakke i rundkreds?



Følg med næste gang, hvor vi er taget til kystbyen vi ikke kan udtale navnet på, og har købt os fattige i billige kopi-varer og andet godt loot.

tirsdag den 26. februar 2013

Here we go again!

Nakhon Si Tammarat - Chumphon

Til trods for en lang gåtur til busterminalen 2 dage før, besluttede vi os for at tage toget til Chumphon. Det er og bliver en meget billigere transportform, men også langsommere. Heldigvis havde vi ikke travlt med at komme afsted, så vi kunne sagtens vente med at tage til Chumphon kl. 15. Der var derfor en masse ventetid, hvor vi havde tjekket ud af hotel og efterladt vores baggage. Så hvorfor ikke fortage lidt shopping?

Nanna var dog ikke helt begejstret for udbuddet, da hun skulle op i str. L. Samtidig var alt i enten farvestrålende eller for kort. Så intet shopping for Nanna blev det til.


Men så er det altid godt at trøste sig selv med en lækker hjemmelavet is, så man kan klemme sig op i str. XL næste gang. Isen er med Oreo's og blåbær, men kunne laves i mange andre kombinationer, da is-manden (siger man det?) stod og skrabede isen af fra en flade, mens han hakkede de valgte ingredienser i. Til sidst rullede han så hele massen ud til en flade - som en pandekage og rullede det til små sammenrullede tæpper. Vi håber man har en ide om, hvad vi snakker om ved at se på billedet...


Efter shopping og frokost var tiden så inde til tog-tur i 6 timer på 2. klasse. Dette forgik med vinduerne åbne, hvilket gav sussen for ørene og høj thai-snak. Meget autentisk, men også ret irriterende efter de første 2 timer.


 Heldigvis lysnede stemningen sig hver gang vi stoppede ved en station, og der kom rullende buffet igennem togets vinduer.


Mmmhh... Dejlig kold milkshake.


Og så endte vi ellers i Chumphon efter en meget lang køretur med kun 30 minutters forsinkelse (Det er ikke meget i Thailand - Måske DSB har fundet inspiration herfra?).
Chumphon var dog knap så sjov, når man er træt, klokken er halv 11 og man leder efter et sted at sove til under 500 baht (100 kroner). Vi ledte også i godt 40 minutters tid, før en Nanna spurgte to tyskere om de kendte et godt og billigt guesthouse. Det gjorde de - Deres eget. Så vi gik og gik... Ja, og gik lidt mere (Det føltes ihvertfald sådan)
Ja, og så endte vi her:


På en flamingo-madras ved siden af ejerens mors soveværelse. De havde nemlig ikke flere pladser, men ville ikke lade os gå videre ud og lede. Så ja, vi blev indlogeret på hans gamle værelse. En god nats søvn blev det til trods. For oveni hatten så skulle det da fejres med masser af øl, at de to tyskere havde bragt os dertil - Og ovenpå masser af øl sover man jo altid godt.

Chumphon - Bang Saphan (nu gratis og med omveje)

En anden glædelig overraskelse ved vores lidt spøjse overnatning dagen forinden var, at fyren her på billedet skulle til Bang Saphan den næste dage (sagde han). Det var måske lidt af en overdrivelse, for han skulle egentlig hen og besøge hans mor med kone og barn på slæb. Hun boede i et tempel omkring 13 km. fra Bang Saphan. Så til templet først, og dernæst ville han droppe os af i Bang Saphan.


Og nej - Vi er ikke særlig meget til templer. Men det her! Det havde aber! AWESOME TEMPEL!


Samtidig betød turen også, at vi fik vores billede af os sammen uden, at det er håndholdt og let rystende.

Og det bedste af det hele var, at da vi steg af og ville give lidt penge til hjælp med benzinen - så var det GRATIS! Vores bedste ven - Og nu også rigtig ven på Facebook. 

Det varme (og billige) syd - del 2

Vi er nu nået til anden del af vores spændende triologi om vores oplevelser i det sydlige Thailand. Dag to i Nakhom Si Thammerat havde temaet: Kultur og Religion. Da den største og vigtigste stupa i Sydthailand havde hjemme i Nakhom, så vi ingen undskyldning for ikke at tage på en lille pilgrimsfærd til templet, som var 3 kilometer væk. Vi havde ellers tidligere på rejsen besluttet, at vi ville undgå tempel-seværdigheder, da hverken Nanna eller Tomas fandt dem særligt inspirerende, men "When in Rome, do as the Romans." som man siger, og afsted var vi!

Inde i templets inderste rum var der 92 forgyldte buddha-statuer - og én irriterende thai-dreng, som insisterede på at følge os rundt, imens han pludrede og nev Nanna i armen. Alt i alt en god, men forvirrende tur. Vores råd er derfor at undgå templer i thailandske skoleferier...



Herefter besluttede vi os for, at det var tid til at tjekke busafgange væk fra byen - "irriterende thai-dreng" var selvfølgelig en katalysator for denne lyst. I den bagende hede fra den thailandske sol (som er cirka 20 grader varmere end den danske), gik det op for os, at vi hverken havde vifter, solcreme eller nogen anden form for beskyttelse imod de cancerfremkaldende UV-stråler. Men som moses i ørkenen kom vores frelse i form af tre søde og meget fnisende thai-piger som tilbød os gratis baby-vifter i moderigtige designs!



Vi besluttede os for at fejre vores held ved at gå på et lokalt gadekøkken, som bød på den bedste omgang stegte nudler vi endnu har fået på turen.


Dagen sluttede med to store Chang-øl indtaget under og efter aftensmaden, og så var vi ellers klar til at se dyner!

Dag 3

En god tung søvn ovenpå de to øl gjorde godt, og vi følte os klar til en ny dag med nye eventyr. Det fik vi så sandelig også brug for, da turen til nationalparken tog en helt anden drejning end forventet.

Efter en omfattende jagt efter en billig taxa, som involverede sedler på thai, håndtegn, håndtegnede kort og overbærende lokale, fik vi en meget billig taxa til den nærliggende nationalpark. Desværre havde Lonely Planet glemt at nævne, at det kostede 200 baht per person at få adgang - en mængde kapital, som Tomas ikke havde pakket... Men rigtige opdagelsesrejsende kan ikke stoppes af noget så simpelt som en vejbom eller myg!

Så på med myggespray, og afsted på de umærkede stier, som løb langs et af nationalparkens mange floder.


Turen kostede blod, sved og tårer - og i sidste ende også et par stykker tøj, men vi føler at billederne taler for sig selv... (der er ikke foretaget favorisering af nogen billeder frem for andre!)






   



Og efter hjemkomsten til civilisationen blev vi nødt til at fejre menneskehedens sejr over naturen med en af de mest naturstridige spiser i verden: En dobbelt hamburger med pomfritter!

mandag den 25. februar 2013

Det varme (og billige) syd - del 1

Da vi ikke har været så gode til at opdatere de sidste par dage, så bliver vi næsten nødt til at lave en opsummering af de sidste par dage, så vores spændte læsere kan følge med i hvad der sker, hvor det sker og hvorfor det sker.

Efter vores afsked med Supachai vendte vi vores snuder yderligere sydpå, imod Nakhon Si Thammerat (hvilket i øvrigt betyder; "Den majestætiske by, styret af den transcendentale konge" - de kan noget med navne hernede!) hvor den første opgave var at finde et værelse for de næste tre dage.

De lokale henviste os til Thai Hotel som, navnet tro, næsten udelukkende var beboet af thai'er på ferie. Værelset var præget af den hjemlige charme som kun et østtysk betonbyggeri kan udvise (udsigten kunne man til gengæld ikke sætte en finger på!).


I et sådan øjeblik kan man have brug for den tryghed og følelse af hjemme, som kun et Dansk Arla-produkt kan give, og hvad er mere dansk end oste-hapsere?!


Efter dette øjeblik af hjemlig hygge, var det tid til at komme ud og se byen. Her faldt vi over et lille lokalt marked, hvor der blandt andet blev solgt brugt tøj til meget favorable priser, og i moderne hipster-farver og designs. Lidt tøj blev der da også købt med hjem.


Og så skulle vi også hjem og sove, så vi var klar til at besøge den største og vigtigste Stupa i hele det sydlige Thailand (Jeg vil undlade at skrive navnet, da det er langt og besværligt og ingen vil genkende det alligevel).

Følg med i del 2, hvor vestlig mad for første gang bliver indtaget i Thailand, og hvor vi kommer helt tæt på den vilde thailandske natur!