Efter at have mødt vores tuk-tuk chauffør fra dagen før, brager vi ud på Bangkoks snævre og tæt befærdede veje endnu engang. Destination: Myanmars Ambassade. På vejen tilbyder vores elskværdige chauffør at tage os forbi en skrædder han kender, og da vi pænt takker nej, bruger han et trick vi alle kender fra vores mødre: Dårlig samvittighed. "If you go, I will get 5 litres gasoline... Gasoline is expensive in Bangkok" (hvilket gjorde os opmærksomme på den unaturlige inflation i benzinpriser lokaliseret KUN i Bangkok - hvorfor skulle han lyve?!). Efter lidt snakken frem og tilbage træder Nanna i karakter og giver ham et kontant: "No, thank you!", hvorefter resten af turen forløb i næsten total tavshed.
Udenfor ambassaden tilbragte vi cirka 30 minutter i kø, hvorefter vi fik et nummer, som gav os en glimrende mulighed for at sidde 20 minutter i kø indenfor. Der går historier om, at mundheldet i Maynmar lyder: "Vi har ikke demokrati, vi har bureaukrati." Sandere ord er sjældent talt.
Resten af dagen forløb med at hente billetter til Koh Tao og senere hente pas og visum, hvilket gav Tomas en del koldsved ved tanken om, at han var ved at uddanne sig til ét af de to ulovlige erhverv i landet.
Al den transport frem og tilbage har affødt ny viden. Vi har lært, at den billigste transportform i Bangkok er med taxi-både på floden. Tre kroner for ubegrænset sejlads på floden. Besparelsen kan tydeligt ses på vores smil.
Ananas fra gadesælgere giver ikke nødvendigvis eksplosiv diarré:
Og kan spises på mere end én måde:
Ps. Vi har endnu første skænderi til gode.
Hej I to
SvarSletDen ananas ser sørme godt ud. Ja, det gør I selvfølgelig også :-)))
Hygge hejsa