Glæden ved transport

Nu er der jo gået en del tid inden sidste opdatering, og vi har lært en masse siden sidst: Hvordan det er at køre med et offentligt tog i 9 timer, hvordan man snorkler og hvordan man forhandler med en vred lokal på stranden.

For at tage det fra starten, så rejste vi fra Bangkok til Chumpon med et nattog med sovevogn. Her regnede vi med at få lidt søvn inden vi landede, men det endte med en søvnløs nat i et tog der havde en topfart der lignede en tunet Puck Maxi fra Ærø. Men hyggen skulle vi have med, og humøret var også højt da vi tog afsked med Bangkok:

Gejsten faldt en smule efter den søvnløse nat, men det kunne en smuk Thailands solopgang godt gøre lidt op for..

Efter ankomsten til Koh Tao blev vi indlogeret på Coral Grand Divers, hvor vi fik en dejlig varm svedehytte med dertilhørende vifte. Urinlugten var til gengæld fuldstændig gratis! Men der var ingen grund til at mukke, en god dansk nationaldisciplin; brok, fik straks scoret os et nyt værelse der var lige så varmt, men uden urinlugten.

Vi indfandt os på stranden, hvor vi var de uofficielt hvideste mennesker - en eftertragtet titel i Thailand:

Her er hvad vi har lært: Man skal passe på, når man klatrer i palmer på Koh Tao - de binder dem ind i pigtråd.

Man skal passe på, når man køber øl i den lokale kiosk - det kan potentielt være ris-vin på 8%...

Kinesere kan altid finde en anledning til at tage regntøj på - i dette tilfælde var anledningen næsten 30-graders varme.

Men det var ikke alt sammen skidt, fordi vi fik da arrangeret en dejlig snorkel-tur med tyske Paul (i midten) og hans kæreste og danske Nicklas (til højre). Det var en rigtig fed tur, som affødte en masse billeder og film, som måske vil komme op senere.

Men i tråd med bloggens tema endte turen med en uoverensstemmelse med vores kaptajn omkring prisen for turen (som vi mente var for dyr). Vi endte med at betale 100 baht mindre end aftalt, da vi følte os snydt i forhold til turens længde, og fik os i tilgift en evig økonomisk dødsfjende på Koh Tao.