Da vi ikke har været så gode til at opdatere de sidste par dage, så bliver vi næsten nødt til at lave en opsummering af de sidste par dage, så vores spændte læsere kan følge med i hvad der sker, hvor det sker og hvorfor det sker.
Efter vores afsked med Supachai vendte vi vores snuder yderligere sydpå, imod Nakhon Si Thammerat (hvilket i øvrigt betyder; "Den majestætiske by, styret af den transcendentale konge" - de kan noget med navne hernede!) hvor den første opgave var at finde et værelse for de næste tre dage.
De lokale henviste os til Thai Hotel som, navnet tro, næsten udelukkende var beboet af thai'er på ferie. Værelset var præget af den hjemlige charme som kun et østtysk betonbyggeri kan udvise (udsigten kunne man til gengæld ikke sætte en finger på!).
I et sådan øjeblik kan man have brug for den tryghed og følelse af hjemme, som kun et Dansk Arla-produkt kan give, og hvad er mere dansk end oste-hapsere?!
Efter dette øjeblik af hjemlig hygge, var det tid til at komme ud og se byen. Her faldt vi over et lille lokalt marked, hvor der blandt andet blev solgt brugt tøj til meget favorable priser, og i moderne hipster-farver og designs. Lidt tøj blev der da også købt med hjem.
Og så skulle vi også hjem og sove, så vi var klar til at besøge den største og vigtigste Stupa i hele det sydlige Thailand (Jeg vil undlade at skrive navnet, da det er langt og besværligt og ingen vil genkende det alligevel).
Følg med i del 2, hvor vestlig mad for første gang bliver indtaget i Thailand, og hvor vi kommer helt tæt på den vilde thailandske natur!
Hej
SvarSletHvor dejligt at høre fra jer, og se hvordan I bevæger jer rundt. Det ser spændende og udfordrende ud :-)
Her er det stadig koldt med lidt finsne, og en ret kold vind. Ívar og Charlotte er en tur i DK, og jeg regner med de kikker forbi i løbet af ugen.
Fortsat god tur. knus fra mor Elisabeth