Fra syd til nord på syv dage

Endnu engang har vi muligheden for, at fortrylle og forskrække vores læsere. Denne gang kan vi nemlig krydse endnu en prøvelse af på listen. Blive bidt af vred hund: Tjek! Men det har ikke altsammen været skidt - samtidig har vi nemlig oplevet thai'erne fra deres mest generøse og næstekærlige side. Så uden yderligere præsentation kommer her fortællingen, om vores syv-dages eventyr fra Sydthailand til Nordthailand:

Prachuap Khiri Khan - Ayuttaya

Efter vores afsked med Paul og afrejsen fra Prachuap Khiri Khan, satte vi endnu engang kurs imod Bangkok. Denne gang var det dog kun for at smide yderligere gave-indkøb af og derefter tage første bus til Ayuttaya, som ligger cirka halvanden times kørsel nord for Bangkok. For at gøre en lang historie kort, så landede vi dér, fandt det billigste hostel vi kunne, og tilbragte de næste tre dage med at slappe af og se byen. Det mest nævneværdige der skete var, at vi fik set (flere!!) templer på en bådtur og fik hilst på et meget racistisk hollandsk par (hollændere kan også være racister!).

Her er så lidt billeder fra bådturen:

Ayuttaya - Nakhon Sawan

Derefter satte vi kursen yderligere nordpå imod den sjældent besøgte provinsby Nakhon Sawan. Da vi steg af toget bliver vi mødt af den (tilsyneladende eneste) engelsk-talende taxachauffør i byen; Mon. Han tog os ud til det eneste resort i byen med pool. Prisen for værelset var lidt høj, men da byen ikke bød på andet end et marked og en af de største ferskvandssøer i Thailand (som var næsten udtørret pga. tørke), så valgte vi at have lidt pool-ferie inden vi skulle til Chiang Mai. Og da thai'er ikke bruger poolen hele dagen på grund af sol, så skulle vi kun bekymre os om at dele den efter mørkets frembrud.

Og som billederne vidner om, så var det da heller ikke SÅ skidt:

Derudover fik vi fried rice på en lokal restaurant, som udover en kedelig menu kunne bryste sig af en sød kat og en sød hundehvalp, som dog bestemt ikke var venner!

 

Anden aften startede som den første med en nattevandring på jagt efter et sted at spise. Vi gad ikke restaurantens uinspirerende fried rice igen, så vi valgte at gå ind imod byen. Allerede 500 meter fra vores udgangspunkt går vi dog forbi 2-3 hunde, som med gøen og knurren mener, at de skal holde vagt på deres område. Da vi har mødt aggressive hunde før tænker vi ikke mere over det, og prøver at gå hurtigt videre. Desværre beslutter en af dem sig for, at Nanna skal have et minde fra Nakhon Sawan, så den sætter tænderne i hendes ankel og river et lille anker-lignende sår ovenpå knoglen.

Nanna bliver straks rædselsslagen, og tanker om rabies og zombie-epidimier er ikke langt fra bevidstheden. Vi er dog heldigvis tæt på en lille lokal kiosk, og da vi beder om nummeret til en taxa eller et hospital, er der to venlige unge lokale fyre, der kører os til det lokale militær-hospital free of charge!

Gavmildheden stopper dog ikke her: Efter at Nanna har fået en vaccination til den nette pris af 140 danske dollars, så tilbyder lægen på afdelingen nemlig, at køre os hjem til resortet - selvfølgelig med stop ved den lokale Seven-Eleven, så vi kunne købe lidt mad og drikke.

Første vaccination krævede to stik, og anden opfølgning kom i går. Nu er der kun to vaccinationer tilbage. 

Tredje aften tager vi derfor ingen chancer, og vi kontakter den engelsktalende chauffør, Mon, og tager til hans brors søns restaurant, som ligger kun en kilometer fra resortet. Her får vi en reje-urte-suppe som bliver kogt direkte på bordet i en dertil indrettet lerkrukke. Selvfølgelig er der iskold øl i for-frosne glas med til en sådan anretning.

Samme aften tog vi med nattoget, og efter et par timer i køjen ankom vi veludhvilede og glade til Chiang Mai. Følg med i næste opdatering, hvor vi prøver kræfter med yoga, som bogstaveligt talt kræver blod, sved og tårer og bliver inviteret ind i den chili-mættede varme i det thailandske køkken.