lørdag den 20. april 2013

En velsignelse og en forskrækkelse

Kære læsere

Endnu engang vender vi tilbage til jer, efter en pause som simpelthen har været for lang. Vores læseferie er overstået, men det var ikke helt så meget læsning det blev til - cirka 2-3 dages koncentreret læsning, som desværre blev afbrudt af uforudsete omstændigheder (og solbadning).
Derudover besluttede vi begge at det var på tide at få klippet håret, og når priserne lyder på henholdsvis 14 og 16 kroner, så kan det være svært at sige nej. Det tog dog lidt tid at finde en mandlig thai-frisør, og da kvinder ikke må røre mænd et så erotisk sted som håret, så var det jo lidt et krav.



Efter vores første uges læseferie på det lille guesthouse Prayoon, så fik vi endnu engang førstehåndserfaring med Thai'ernes nyttemaksimerende tendenser indenfor tourist-industrien. Ihvertfald steg vores værelse fra 450 Baht om dagen til 800 Baht imens det var Songkran (Thailandsk nytår).
Som de nævenyttige unge mennesker vi er, gjorde vi det eneste fornuftige i den situation; fandt et billigere alternativ og gik på den lokale pub for at begræde vores uheld til nogen, som kunne forstå engelsk.

Og ved det lokale vandingshul møder vi vores svenske redningsmand: Paul. Paul er tilflytter, og ejer af et fantastisk hus med udsigt over vandet. Han tilbyder os, at sove hos ham et par dage. Så vi får selvfølgelig prompte aflyst vores overnatning på "reserve"-hotellet og flytter næste dag ind hos Paul. Det her er udsigten fra stuen ved siden af vores soveværelse:


Hvad vi på daværende tidspunkt ikke ved, er at den værste storm i 50 år er på vej til regionen. Den rammer første nat vi overnatter.
Det buldrer og brager, vinden blæser træskodderne op og hamrer dem ind i bygningen, alt imens lyn og torden imiterer stroboskoplys på himmellegemet. Det starter omkring klokken kvart i tre og er allerede slut omkring klokken fire, selvom det føles som hele natten. Nanna er skræmt, men i sikkerhed. Tomas er kun vågnet 2 gange - én af dem ved, at Nanna vækkede ham.
Det her er synet vi vågner til næste dag:


De lokale prøver at flytte en strandet båd ud imens det er højvande. Vi fik efterfølgende at vide, at 55 fiskebåde var sunket i løbet af natten.


Mere end 400 huse blev skadet, og det var området nord for os, der var hårdest ramt. Der blev dog ikke meldt om nogle dødsfald, selvom der var historier om fiskere, som måtte forlade deres både og svømme i land på grund af fem meter høje bølger.


Og vejret var det samme, de næste fem dage vi blev hos Paul.

Mere om vores ophold hos Paul i næste indlæg. Stay tuned!

1 kommentar:

  1. Hej med jer
    Tak for alle jeres fortællinger,om de lokale, om kulturen og om vejret. Det lyder lidt uhyggeligt med de natlige storme, som hærger mon ikke tiden snart er til at vende næsen hjem??jeg savner jer herhjemme, og nu er foråret også ved at vise sig her, så når I kommer hjem er alt grønt og de fleste blomster sprunget ud.....glæder mig til gensynet med jer.
    Knus mor

    SvarSlet